HDMI 2.1 | Hvordan ét kabel forbedrer hele oplevelsen på next-gen konsoller

HDMI 2.1

Alt du har brug for at vide om HDMI 2.1 til konsolgaming

Med næste generation af konsoller kommer også en ny standard for hardware. Blandt de nye tekniske opgraderinger til PS5 og Xbox Series X/S er blandt andet HDMI 2.1. Men hvad er det egentlig der gør HDMI 2.1 anderledes?

Herunder prøver vi at komme omkring alle de væsentlige detaljer som er værd at vide om HDMI 2.1, såsom forbedringen af farver og HDR. Som du måske har forventet, er den mest mærkbare forbedring – i forhold til gaming – dets evne til at vise i 4K med 120fps. Vil du vide mere om hvad det har af indflydelse, samt hvilke spil vi allerede ved kommer til at understøtte dette, så læs med.

Hvad er HDMI 2.1 og hvad er fordelene?

Kort fortalt, HDMI 2.1 er den seneste version af HDMI, som adskiller sig selv fra tidligere versioner, ved at være i stand til at transmittere en imponerende båndbredde på 48 Gbps (GigaBits) i kablet. Dette er en mærkbar forbedring fra 2.0-kablet der kun kan klare 18 Gbps. Generalt set bestemmer båndbredden mængden af data som kablet er i stand til at sende. Jo højere frame rate og opløsningen er, desto mere data skal der bruges.

Spiller du på en PS4 Pro eller en Xbox One X i 4K har du brugt et 2.0 kabel, som understøtter 4K opløsning ved 60fps med static HDR. HDMI 2.1 er i stand til at klare 4K ved 120fps ELLER 8K ved 60fps. Kablet understøtter også dynamisk HDR lys på frame-to-frame basis samt farve gamma på BT.2020 og 16 bit per farve. Oversat til dansk betyder det at HDMI 2.1 kan understøtte fjernsyn med en bred farvepalette, hvilket får dit billede til at se mere skarpt, renere og lækkert ud, end nogensinde før.

Derudover har HDMI 2.1 Auto Low Latency Mode (ALLM) der fortæller dit TV at du spiller et spil, så det automatisk slår sine low latency indstillinger til. HDMI 2.1 har også VRR, en indbygget variable refresh-rate, som refresher dit billede efter frameraten der understøtter dit device, så alt du ser bevæge sig på skærmen, forbliver glat og elegant. De nye konsoller understøtter VRR mellem 30 og 120.

HDMI 2.1

Hvordan vil HDMI 2.1 hjælpe de nye konsoller?

Så hvad betyder alt dette tekniske sniksnak for din smarte nye konsol? Både PS5 og Xbox Series X bruger HDMI 2.1 for at kunne køre spil i 4K ved 120fps. Køber du den mere budgetvenlinge Xbox Series S, har konsollen også en port til det nye kabel, men stiler efter at køre en opløsning der hedder 1440p ved 120fps, hvilket det gamle HDMI 2.0 allerede kan klare. HDMI 2.1 på Series S giver dig dog stadig fordelene ved dynamisk HDR samt forbedrede farver.

Andre fordele er blandt andet 8K understøttelse. Både PS5 og Xbox Series X kan vise 8K, men kun ganske få spil vil komme til at køre ved 8K -I hvert fald i den nærmeste fremtid. Det store salgsfremstød for HDMI 2.1 vil helt klart være de forbedrede farver og 4K ved 120fps, men det fede er at disse muligheder fortsat vil være tilgængelige når 8K gaming bliver mere bredt integreret i løbet af konsollernes levetid.

Hvilke next-gen spil vil understøtte de fede nye fordele?

Alt dette får naturligvis en til at tænke, ”Hvorfor er det her så specielt?” Høje framerates som 120fps har tidligere kun været for PC gamere, men nu kan konsolspillere endelig få del i dette også. Et par eksempler på spil som vi allerede nu ved vil understøtte 120fps, er blandt andre Devil May Cry Special Edition, Dirt 5 samt mulityplayer modes i CoD: Black Ops Cold War og Halo Infinite.

Et par spil fra den nuværende konsolgeneration for desuden 120fps opdateringer til de nye konsoller. Heriblandt Gears 5, Ori and the Will of the Wisps og Rainbow Six Siege. Som mange Pc gamere kan skrive under på giver et minimum på 60fps en langt mere glat og gnidningsfri spiloplevelse og giver desuden en kompetetiv fordel i multiplayerspil. Så hvis du ønsker at dine spil skal køre bedst muligt, og vil have så mange fordele som muligt i dine multiplayerspil, så er HDMI 2.1 lige noget for dig. Her er desuden en komplet liste over PS4 spil der får gratis opgraderinger til PS5 konsollen!

57169

Hvordan får du HDMI 2.1 op at køre?

Først og fremmest skal du selvfølgelig have et HDMI 2.1 kabel. Xbox Series X bliver solgt med et, og det vil PS5 også med al sandsynlighed, men vil du købe dit eget, så kig efter nøgleord som Ultra High Speed, HDMI 2.1 og 48 Gbps, på kablets indpakning, samt læs brugeranmeldelser for at sikre dig at det ikke er et billigt lavet kabel.

Det du primært kommer til at bekymre dig om på pengefronten, bliver dog ikke kablet, men at købe et TV der understøtter HDMI 2.1 og 4K ved 120fps (Hvis du da ikke allerede har det). Da det er en nyere teknologi, finder du det kun i de nyere modeller og selv blandt disse er det ikke alle der understøtter det hele. Påtænker du at eje begge next-gen konsoller, eller måske koble din PC op på TV’et er det dog værd at skrive sig bag øret, at de fleste TV’er med HDMI 2.1 muligheder, for det meste kun har dette i én af sine HDMI porte, så der bliver lidt kabelskifteri.

Det eneste TV som vi er klar over har HDMI 2.1 i alle sine porte, på nuværende tidspunkt er LG’s OLED CX serie. De understøtter desuden og G-sync og FreeSync hvilket er perfekt for VRR til PC gaming, og er desuden et TV til en overkommelig pris, kvaliteten taget i betragtning. Vil du have en udførlig gennemgang af hvad HDMI 2.1 får af betydning, så har Gamespot en glimrende videogennemgang.

Hvad er konklusionen så?

Hvis alt der indtil nu er blevet sagt om HDMI 2.1 ikke lyder som noget du står og mangler lige nu og her, så kan du altid vente til teknologien bliver mere udbredt og dermed også billigere. Realiteten er at de fleste spil, som ikke er multiplayers, ikke vil understøtte 120fps -I hvert fald i et stykke tid endnu. Og dem som gør, kan måske ikke fås i 4K, men må tage sig til takke med 1440 eller 1080p. Det ville endda ikke overraske hvis vi stadig får big-budget spil som stiler efter 4K ved 30fps, frem for den højere framerate.

Forbedringen af farver, dynamisk HDR og VRR som HDMI 2.1 tilbyder er dog stadig kæmpe forbedringer som mange next-gen spil vil drage nytte af, fra starten af, men hvor nødvendige disse forbedringer, afhænger alt sammen af hvordan du har det med dit nuværende TV. Har du lfor nyligt opgraderet dit TV, men er ligeglad med 120fps, så vent lidt med at bekymre dig om HDMI 2.1, men har du alligevel sat dig for at opjustere hele dit setup til din næste generation af konsolgaming, så vil HDMI 2.1 absolut være værd at overveje. Om ikke andet, så i hvert fald for at give dig selv flere muligheder for hvordan du spiller dine spil.