PS5 lander inden længe på markedet.
Derfor må det være på sin plads at der bliver skabt et overblik over hvilke titler som bliver gratis opgraderet fra deres PS4 udgave til en udgave på PS5.
Playstations strategi er noget anderledes sammenlignet med Xbox’ tilgang. Microsoft har været meget åbne omkring deres såkaldte Smart Delivery opgradering, som lader dig spille den bedste version af spillet, på din foretrukne maskine. Hos Playstation derimod, er opgraderingen af de fleste titler blevet overladt til tredjeparts udviklere og der er derfor ikke nogen garanti for at dit foretrukne spil får en patch til næste generation af konsoller. Eksempelvis er der endnu ikke meldt noget ud i forhold til opgraderinger af henholdsvis Ghost of Tsushima og The Last of Us Part II.
Fall Guys season 2 starter nu! Skal du være med?
Hvilke spil får en gratis opgradering fra PS4 til PS5?
Er du til Call of Duty, kan vi glæde dig med at det nye Call of Duty Black Ops Cold War kommer i to udgaver. PS5 udgaven kommer til at koste 599,-, men er bagudkompatibel med PS4. Vil du nøjes med en udgave til PS4, som dog ikke kan spilles på PS5, kan det også fås, til 449,-
Næste levende billede er Assassins Creed Valhalla. Dette skal du uden have i PS5 udgaven, da det er blevet bekræftet at spillet vil køre i native 4K 60FPS på PS5, sammenlignet med 1080 30FPS på PS4. Desuden vil PS5 udgaven have hurtige loading og effekter i højere kvalitet end sin forgænger.

Ejer du Borderlands 3 kan du se frem til en gratis opgradering til PS5, med forbedret multiplayer muligheder, og native 4K 60FPS.
505 Games har ikke just gjort sig populære med offentliggørelsen af deres next-gen path til Control. Du kan kun få den gratis PS5 opgradering, hvis du køber Control Ultimate Edition. Selv hvis du allerede ejer PS4 udgaven samt alle DLC’er, kan du ikke få den gratis opgradering. 505 har endda udtalt at det ikke var en teknisk umulighed at få opgradering -lige indtil de så gav deres PS4 udgave en opgradering som umuliggør det. Flot 505. Flot.
CD Projekt Red bekræfter at Cyperpunk 2077 ejere vil få en gratis opgradering efter launch. Spillet vil desuden få et performance boost når det lander på den nye konsol, men vi må dog vente til 2021 får at få en patch der giver det fulde udbytte af det nye hardware.

CD Projekt Red har desuden offentliggjort en dedikeret PS5 udgave af The Witcher III, til alle som ejer PS4 versionen. Den lander engang i 2021.
Destiny 2, Dirt 5 og Doom Eternal – der alle netop er tilføjet til GamePass – får også gratis opgraderinger, der kommer til at udnytte den forbedrede hardware. Dirt 5 giver eksempelvis 120 FPS i 4K
Det nye Far Cry udkommer godt nok først i det nye år, men det er allerede blevet bekræftet at alle Ubisoft titler får en gratis opgradering til PS5.
Ejer du Hitman III i fysisk form kan du desværre ikke få en gratis opgradering, da dette er forbeholdt den digitale udgave. Men det kommer til PS5 hvilket er fedt.

Horizon Forbidden West og Sackboy: A Big Adventure vil være tilgængelige til begge konsoller, og Sony har bekræftet at de er på listen over spil med gratis opgradering.
EA opfører sig på vanlige EA facon og har afsløret at deres spil vi få gratis opgraderinger, men at det er sat en tidsbegrænsning på. FIFA 21 fans kan derfor eksempelvis få den gratis opgradering frem til udgivelsen af FIFA 22. Det samme gør sig gældende for Madden NFL 21.
Sådan får du fat i det blærede Fortnite Wolverine Skin!
PS4 ejere af NBA 2K21 Mamba Forever Edition kan også se frem til en gratis opgradering, men desværre kun ejere af denne udgave. Har du en regulær udgave af 2K21 gælder muligheden ikke.
Rosinen i denne pølseende, bliver Crystal Dynamics nye The Avengers som allerede fra launch af PS5 vil udnytte maskines muligheder. Der vil blive tilføjete flere indstillinger, heriblandt 4K 60FPS og native 4K 30 FPS. Desuden kommer der en gratis Spider-Man Miles Morales opgradering til PS5. Køber du desuden The Miles Morales Ultimate Edition på PS5 er der inkluderet en remastered udgave af Marvels Spider-Man.

Så får I ikke mere for den 25-øre. En omfattende liste af spil med gratis opgradering fra PS4 til PS5 som man kan se frem til. Der er garanteret røget et par stykker i svinget, men ikke desto mindre er det dejligt at se så mange spiludviklere give deres spillere gratis opgraderinger.
Vil du vide mere om hvilke spil der kommer gratis opdateringer til, så har pushsquare en fremragende gennemgang.